Privat sundhedspleje til børnefamilien

 

Privat sundhedspleje til børnefamilien

Perfekte sutteteknik alt afgørende for amningen

Her ses den perfekte sutteteknik, som er alt afgørende for amningen

Vi har måske mødt hinanden i graviditeten, og ønsker en fortsættelse af dette samarbejde.
Eller du/I er måske blevet forældre for første gang, jeres barn trives, men I er naturligt usikre og ønsker rådgivning.
Det kan også være, at du/I har fået jeres andet barn, men har bekymringer om jeres større barn.
Uanset hvad dit/jeres behov er, så er du/I altid velkommen.

 

Områder jeg rådgiver  omkring og har erfaring med:

  • Amning
  • Barn med utydelige signaler
  • Stimulation
  • Søvn
  • Kost
  • Søskende reaktioner
  • Forældre til tvillinger
  • Efterfødselsreaktioner
  • Check af dit barns udvikling

I mine mange år, som sundhedsplejerske, har det for mig altid været opløftende at rådgive/vejlede forældre.
Jeg har altid følt mig privilegeret, fordi jeg via det job har fået lov til at komme tæt på andre mennesker i en sårbar
og glædesfyldt periode af deres liv.

Så det er en glæde for mig, at tilbyde rådgivning/vejledning til forældre, der ønsker ekstra besøg udover det, som det kommunale system tilbyder.
Mine mange års erfaring som sundhedsplejerske og sygeplejerske på barselsgangen gør, at jeg kan være en naturlig forlængelse af den vejledning,
du/I har fået på sygehuset eller hos jeres tilknyttede sundhedsplejerske.

Leg er en mulighed for at se barnets udvikling.

Leg er en mulighed for at se barnets udvikling.

Jeg tager altid udgangspunkt i hele familien, fordi erfaringen viser, at atmosfæren forældrene imellem påvirker barnet.

Mit ønske er at støtte jer til at være trygge og kompetente forældre for jeres vidunderlige barn/børn.

 

Rådgivning er muligt via:                          

  • Hjemmebesøg
  • Konsultation på min klinik
  • Besøg på barselsgang
  • Rådgivning via telefon/Skype/e-mail

Ved akut behov er der mulighed for konsultation aften, weekend og helligdage.