Ritamarie.dk
Om Ritamarie
Humor, glæde, nærvær.
Familiemenneske og uddannelse
Min egen indre rejse med at forstå mig selv og mine relationer, rejsen med at indse hvor jeg har svigtet, er blevet svigtet, se ind i skammen og skylden, gennemleve et kræftforløb, alt sammen er og har været de dybeste læremester. Og rejsen slutter ikke,dette drev efter at være sandhedssøgende, slukkes ikke før dette fysiske liv slutter.
Det handler ikke om at blive fikset.
Det handler om at være ærlig.
Om at tage ansvar.
Og om langsomt at finde hjem til sig selv igen.
Jeg arbejder med mennesker, der har mistet kontakten til sig selv
i forsøget på at være noget for andre.
Mennesker, der er nået til et sted, hvor de ikke længere kan blive ved.
Hos mig er der ikke hurtige løsninger.
Ikke noget, der skal præsteres.
Men et ærligt møde.
Med det, der er.
Jeg tror ikke, vi går i stykker som mennesker.
Men vi kan miste kontakten til det, vi er.
Og den kontakt kan findes igen.
Ikke perfekt.
Men ægte.
Hvis du er nået dertil, hvor du ikke længere vil svigte dig selv,
men heller ikke helt ved, hvordan du skal gøre noget andet –
så er du velkommen til at tage kontakt.
Vi starter stille der, hvor du er.
Interessen for børn og børnefamilier, forståelsen for sammenhæng mellem krop/sind/ånd
samt nysgerrighed har ført mig til mange spændende uddannelser og erhvervserfaringer:
- Uddannelse til sygeplejerske hvor jeg har arbejdet som sygeplejerske på Børneafdeling, Børnepsyk, og senest i perioden fra 2006-2014 Barsel og svangreafdeling
- Uddannelse til sundhedsplejerske i 1990, haft ansættelser i Kolding, Sæby og siden 2017 i Århus kommune.
- Uddannelse til Zoneterapeut, Akupunktør, Kranio-sakral terapeut, og startede min førsteklinik i 1998.
- Arbejdet med healing, energiarbejde, emneagrammet og meditation siden 2001.
- Uddannelse til Traumaterapeut i 2017-2019
- 2022 uddannet til Klinisk Hypnoterapeut hos www.Underfund.dk
- 2023 Efteruddannelse til Hypnoterapeut hos Underfund.dk
- 2023-2024 Projekt med Hypnoterapi for skolebørn i Århus kommune
- 2024-2025 Muskulær Zoneterapi del 1 og 2. Hos Christian Slot
Jeg er et stort familiemenneske og er heldig at have 3 voksne børn, svigerbørn og
børnebørn.
Jeg øver mig i at nyde livet…..det er jo lige her og nu.